The Secret to Great Stories
1. Find a story you love.
2. Click "WRITE NOW."
3. Add your own words.
4. HAVE FUN! (Josie, 8)
<< More Classic Stories
The Little Mermaid (part 2)
[by...

. Great New Stories >>
The Little Mermaid (part 3)
[by...

Den Lille Havfrue (del 2)
[af Hans Christian Andersen, et klassisk Dansk -- ikke Disney -- Eventyr]

WRITE NOW — Make this fun kids' story even better by adding your own words.

Den Lille Havfrue
Del 2 forsættes / (Tilbage til SIDE 1)
READ in ENGLISH / Læs på engelsk
The Little Mermaid

.

Året efter fik den anden søster lov til at stige op gennem vandet og svømme hvorhen hun ville. Hun dykkede op, just i det solen gik ned, og det syn fandt hun var det dejligste. Hele himlen havde set ud som guld, sagde hun, og skyerne, ja, deres dejlighed kunne hun ikke nok beskrive! røde og violette havde de sejlet hen over hende, men langt hurtigere, end de, fløj, som et langt hvidt slør, en flok af vilde svaner hen over vandet hvor solen stod; hun svømmede hen imod den, men den sank og rosenskæret slukkedes på havfladen og skyerne.

 Året efter kom den tredje søster derop, hun var den dristigste af dem alle, derfor svømmede hun op ad en bred flod, der løb ud i havet. Dejlige grønne høje med vinranker så hun, slotte og gårde tittede frem mellem prægtige skove; hun hørte, hvor alle fuglene sang og solen skinnede så varmt, at hun tit måtte dykke under vandet, for at køle sit brændende ansigt. I en lille bugt traf hun en hel flok små menneskebørn; ganske nøgne løb de og plaskede i vandet, hun ville lege med dem, men de løb forskrækkede deres vej, og der kom et lille sort dyr, det var en hund, men hun havde aldrig før set en hund, den gøede så forskrækkeligt af hende, at hun blev angst og søgte ud i den åbne sø, men aldrig kunne hun glemme de prægtige skove, de grønne høje og de nydelige børn, som kunne svømme på vandet, skønt de ingen fiskehale havde.

 Den fjerde søster var ikke så dristig, hun blev midt ude på det vilde hav, og fortalte, at der var just det dejligste; man så mange mile bort rundt omkring sig, og himlen ovenover stod ligesom en stor glasklokke. Skibe havde hun set, men langt borte, de så ud som strandmåger, de morsomme delfiner havde slået kolbøtter, og de store hvalfisk havde sprøjtet vand op af deres næsebor, så at det havde set ud, som hundrede vandspring rundt om.

Nu kom turen til den femte søster; hendes fødselsdag var just om vinteren og derfor så hun, hvad de andre ikke havde set første gang. Søen tog sig ganske grøn ud og rundt om svømmede der store isbjerge, hvert så ud som en perle, sagde hun, og var dog langt større end de kirketårne, menneskene byggede. I de forunderligste skikkelser viste de sig og glimrede som diamanter. Hun havde sat sig på et af de største og alle sejlere krydsede forskrækkede uden om, hvor hun sad og lod blæsten flyve med sit lange hår; men ud på aftnen blev himlen overtrukket med skyer, det lynede og tordnede, medens den sorte sø løftede de store isblokke højt op og lod dem skinne ved de røde lyn. På alle skibe tog man sejlene ind, der var en angst og gru, men hun sad rolig på sit svømmende isbjerg og så den blå lynstråle slå i siksak ned i den skinnende sø.

Den første gang en af søstrene kom over vandet, var enhver altid henrykt over det nye og smukke hun så, men da de nu, som voksne piger, havde lov at stige derop når de ville, blev det dem ligegyldigt, de længtes igen efter hjemmet, og efter en måneds forløb sagde de, at nede hos dem var dog allersmukkest, og der var man så rart hjemme.

Mangen aftenstund tog de fem søstre hinanden i armene og steg i række op over vandet; dejlige stemmer havde de, smukkere, end noget menneske, og når det da trak op til en storm, så de kunne tro, at skibe måtte forlise, svømmede de foran skibene og sang så dejligt, om hvor smukt der var på havets bund, og bad søfolkene, ikke være bange for at komme derned; men disse kunne ikke forstå ordene, de troede, at det var stormen, og de fik heller ikke dejligheden dernede at se, thi når skibet sank, druknede menneskene, og kom kun som døde til havkongens slot.

Når søstrene således om aftnen, arm i arm, steg højt op gennem havet, da stod den lille søster ganske alene tilbage og så efter dem, og det var som om hun skulle græde, men havfruen har ingen tårer, og så lider hun meget mere.

"Ak, var jeg dog 15 år!" sagde hun, "jeg ved, at jeg ret vil komme til at holde af den verden der ovenfor og af menneskene, som bygger og bor deroppe!"

.
LÆS DEL 3
af Den Lille Havfrue

eller fortsæt selv historien her under!
.

Hans Christian Andersen, og ikke Walt Disney,
skrevet denne her klassisk eventyr — Den Lille Havefrue — in 1836.
READ in ENGLISH / Læs på engelsk
The Little Mermaid

Pages: 1 2


What happens next in
Den Lille Havfrue (del 2)
[af Hans Christian Andersen, et klassisk Dansk -- ikke Disney -- Eventyr]
?
Only you know, so WRITE NOW!

Note: By adding to this great children's story, you grant this site a perpetual license to reproduce your words. Stories may be edited and inappropriate stories will be deleted.



« Past Stories: The Little Mermaid (part 2)
[by Hans Christian Andersen, a classic Danish -- not Disney -- Fairy Tale]
. The Little Mermaid (part 3)
[by Hans Christian Andersen, a classic Danish -- not Disney -- Fairy Tale]
: More Great Stories »


This children's story can be found in the My Baby Monsters Storytelling Library of Children's Stories, under Dansk til Engelsk Børn Historie oversættelse. It was written by Josie (Daughter of My Baby Monsters and Child Storyteller) on Friday, September 19th, 2008 at 1:59 pm (Josie Time, UTC +2).

To follow this story, subscribe to RSS 2.0 feed or trackback from your own site.
.
.

.